Godt at vide

Hvad kan bedemanden hjælpe med?

Vær tryg ved, at jeg som bedemand har styr på alle praktiske gøremål i forbindelse med et dødsfald.

Jeg tager over på alt dette for jer, så I som familie efter samtalen kan få ro til at rumme sorgen og sige farvel ud fra de behov I har.

At miste er forbundet med sorg, smerte, spørgsmål og mange tanker.

Jeg yder jer den professionelle hjælp, vejledning og rådgivning.
Som bedemand udviser jeg troværdighed, ydmyghed og respektfuldhed i mødet med pårørende og håndteringen af afdøde

Planlægning

Kontakt til myndigheder

Begravelse

Bisættelse

Samtale

Sådan kan du bruge bedemanden

Vi mødes for sammen at planlægge og tilrettelægge begravelsen/bisættelsen ud fra jeres eller afdødes ønsker og tanker. Mødet kan være i hjemmet hos jer eller på mit kontor.

Ved mødet, hvor vi tilrettelægger højtideligheden, udarbejdes der altid en prisoverslag.

I er velkommen til at ringe på forhånd, så vi sammen kan tale om hvad I må forvente jeres begravelse vil beløbe sig til, ud fra jeres ønsker.

Der er ting til overvejelser, I kan gå igennem inden samtalen.

Overvej f.eks.

  • Skal det være begravelse eller bisættelse (brændning)
  • Hvor skal højtideligheden afholdes
  • Gravstedsform (f.eks. gravsted, fællesplæne eller askespredning)
  • Hvordan skal begravelsen foregå og hvem skal deltage
  • Begravelsens tilrettelæggelse (f.eks. salmer, solosang eller musik)
  • Skal der dødsannonce i avisen og/eller på nettet
  • Skal der være et mindesammenkomst
  • Er der ønske om at se afdøde i kisten
  • Hvilken tøj skal afdøde have på og skal der bruges eget sengelinned
  • Skal afdøde have ting med i kisten, f.eks. tegninger fra børnebørn
Engel med tekst ved Bedemand Dorthea Nedergaard

Jeg hjælper med

  • Samtale med pårørende
  • Tilrettelæggelse af begravelse/bisættelse
  • Kontakt til præst/begravelsesmyndig (gerne inden for 2 døgn)
  • Kontakt til hospital, plejehjem og hospice
  • Kontakt til kirke, Kapel, kirkegårdskontor og krematorie
  • Kontakt til skifteret, advokat, fagforening og pensionskasse
  • Udarbejdelse af prisoverslag ved samtalen
  • Ansøgning af dødsanmeldelse og begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark
  • Afhentning af dødsattest
  • Påklædning, ilægning og afhentning af afdøde.
  • Udsyngning
  • Fremvisning af afdøde i kisten i dagene inden begravelse/bisættelse, såfremt man ønsker at se afdøde igen.
  • Kørsel med rustvogn
  • Bestilling af blomster, dødsannonce, solosang/blæsermusik, mindesammenkomst, gravstenstilføjelse m.m

Altsammen ud fra hvad I som familie ønsker hjælp til.

Bedemand Dorthea Nedergaard tager over på alt det praktiske, så I som familie efter samtalen kan få ro til at rumme sorgen og sige farvel ud fra de behov I har.

Ved samtalen skal I medbringe

Afdødes sygesikringsbevis, dåbsattest, evt. vielsesattest, evt. seperations- og skilsmissebevilling, evt. navneændringsbevis, Mit Sidste Ønske,  gravstedsbrev, attest på sognebånds-løsning, police fra det tidligere Dansk Ligbrændningsforening.

Hvis ægtefælle er afdød så dennes fødsels, og dødsdato og ægteparets sidste fælles bopælsadresse.

Facade af begravelsesforretning ved Bedemand Dorthea Nedergaard

Besøg mig i forretningen

Dorthea Nedergaard, Begravelsesforretning for Silkeborg og omegn

Christian 8.s Vej 41, st. tv.
8600 Silkeborg

Tlf. 8681 6411
mail@dnbegravelse.dk

Bedemandskontoret er åben mandag-fredag kl. 09.30-15.00, såfremt jeg ikke er kaldt ud til samtale eller højtidelighed. Træffes bedst ved forudgående aftale.